Velkommen til Henriettes Hænder

Om mig

Lær mig bedre at kende

Jeg hedder Henriette og ejer klinikken Henriettes hænder i Skørping.

Jeg hedder Henriette og ejer klinikken Henriettes hænder i Skørping. Jeg er opvokset i Pandrup og bor nu med min kæreste Per i Skørping. Jeg har selv to børn, Marie og Magnus, som nærmest er voksne og lever deres eget selvstændige liv. Sammen har vi hunden Malikka og 4 løbeænder, som tuller rundt i hele haven til stor fornøjelse for voksne og børn.

Interessen for at hjælpe og skabe udvikling har altid været en del af mit liv – både i forhold til mig selv og andre. Det har bragt mig mange steder hen og givet mig mulighed for at lære nyt og få en større bevidsthed om kroppen og sindets samspil.

Baggrund

I 1999 sprang jeg ud som uddannet folkeskolelærer fra Aalborg Seminarium. Min intention dengang var at skabe undervisning, hvor der var plads til alle uanset baggrund og udfordringer.

Jeg fandt hurtigt vores skolesystem for snævert og ensrettet, så det handlede for mig om at sno mig i et allerede veletableret undervisningssystem.
Hurtigt fik specialafdelingerne interesse for mit arbejde og jeg blev en fast del livet med børn med udfordringer – det er jeg stadig.

I min tid som lærer manglede jeg noget, der kunne være med til at nedregulere den til tider høje arousal. Det blev vejen ind i yogaen og meditationens verden for børn.

I 2016 begyndte jeg på uddannelsen til Biodynamisk Kranio-Sakral terapeut (BKST) – siden da har tingene taget fart. Jeg har suppleret uddannelsen med en overbygning for tidlige og transgenerationelle traumer (præ- og perinatal psykologi), traumer i bindevævet og en uddannelse som homøopatisk vejleder. Arbejdet med at styrke min intuition og de historier, kroppen bærer.
Jeg er i dag eksamineret BKST og RAB-registreret (registreret alternativ behandler)

Jeg er nysgerrig på mennesket, og det kroppen holder af historier. Jeg ser mig selv som en i konstant bevægelse – enten kropsligt, uddannelsesmæssigt eller i dybere indsigter i det at være mig og at være menneske.

Har du yderligere spørgsmål?

Kontakt mig, og lad os tale om hvordan jeg kan hjælpe

Udfyld formularen og jeg vender tilbage hurtigst muligt.